Forum svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantJeg har købt sidst hos Smith-Nephew, men ved ikke om de kan fås billigere andet sted.
Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantJeg har forståelse for problematikken, som Ann- Louise så fint skitserer. Tak for det.
Er der nogen der ved, om andre pensionskasser har samme dilemma og måske fundet en god løsning?Eva Førrisdahl Madsen
Participant
Jeg er også meget bekymret for opkøbet, dels fordi jeg frygter at PLC vil forsvinde i EG dels fordi en dominerende markedsandel samlet et sted meget sjældent er til gavn for brugerenEva Førrisdahl Madsen
ParticipantTak for svaret. Det lyder selvfølgelig beroligende. Jeg finder dog at Bruun og Hjejles formulering i Privatlivspolitik for Patienter, afsnittet om opbevaringsperiode er uheldig : “… vi har pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel i journalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysningerne i så fald vil blive opbevaret til sagen er afsluttet”
Denne foremulering mere end antyder at journalerne slettes efter 10 år , med mindre der er en meget specifik grund til at bevare dem.
Jeg tror de fleste af os har denne formulering, idet vi alle har kopieret fra advokatfirmaet/foreningen, og jeg er bange for, at vi ikke vil leve op til vores egen Privatlivspolitik , hvis formuleringen ikke bliver ændret.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantSkal vi virkelig slette journaler, der er mere end 10 år gamle??
Jeg mener bestemt ikke, at det er i patienternes interesse. Kan man i givet fald nøjes med, at slette journalen, hvis pt ønsker det – og gøre opmærksom på denne mulighed i klinikkens privatlivspolitik ?Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantOvervejer at købe UL scanner.
Er der nogen, der har erfaringer – positive eller negative – med logiq V-2 UL scanner fra Abena ?
Tak for hjælpen .
Mvh Eva Førrisdahl MadsenEva Førrisdahl Madsen
ParticipantDet glæder mig, at Ann-Louise skriver, at der ikke er planer om at reducere honoraret på vores basale kerneydelser.
De ydelser vi alle laver, som er grundlaget for alle vores behandlinger, bør ikke reduceres til fordel for enkeltydelser. Der er vigtigt – også for at bevare solidariteten i foreningen. Det er selvfølgelig helt essentielt, at udvikle specialet, men basisydelserne skaber netop grundlaget for, at man kan investere i apparatur til brug for ydelser i overenskomsten – men også udenfor. Hvis man reducerer basisindtjeningen risikerer man at miste et “vækstlag”, en inspiration, som kan være et grundlag for nye ydelser i fremtiden. Det er jo ikke kun økonomi, men også vores faglige nysgerrighed der styrer udviklingen, og nyt apparatur behøver jo ikke at være afskrevet på første år.
Solidaritet og innovation kan heldigvis godt forenes.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantVi er dd blevet akkrediteret uden nogen anmærkninger.
Så som svar til Thomas 11.12- ja, det kan lade sig gøre uden at hvert notat opfyldes af fraser om identifikation og CPR nr. mv . Men hvis alle bare bøjer nakken, vil fraserne hurtigt sætte standarten og dermed pludseligt blive til endnu et absolut krav.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantEr det et krav, at der i hvert journalnotat står : “pt er identificeret ved navn og CPR nr” ?
og i givet fald hvor er dette krav anført ? –
God jul til alleEva Førrisdahl Madsen
ParticipantJeg er helt enig med Pia . Det er ikke et krav, at der “bevidstløst” i hver notat skal stå (en frase !!) at man informerer og pt. accepterer. Pt skal selvfølgelig informeres og acceptere operative indgreb mv .
Fx ved en behandlings – eller udredningsplan skriver jeg oftest blot : ” vi aftaler… ” . Jeg mener, at dette må være dækkende og har også fået accept af denne formulering ved vores møde med e- KVIS.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantJeg tilslutter mig underskriftindsamlingen
Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantEn af de store fordele og glæder ved at være i praksis frem for hospitalsansat, har været retten til selv at disponere i egen praksis. Denne fordel blev klart reduceret ved sidste overenskomst med indførelsen af et formynderisk system for vikar og delepraksis.
Ændringen var nok et resultat af, at nogle få havde misbrugt systemet.
Dette misbrug kunne forebygges ved fx at have et loft over antallet af dage/ år med vikar – men ikke ved, at man centralt fra skal bestemme, under hvilke specifikke omstændigheder, man må benytte vikar.
Vikar i praksis er ikke bare et økonomisk spørgsmål. Vikarer giver en frihed, men skaber også dynamik mellem hospitalsansatte, yngre kolleger og speciallægepraksis. Den hospitalsansatte får mulighed for at prøve at arbejde i praksis og får også større forståelse for dette arbejde, hvilket bedrer samarbejdet mellem sektorerne. I praksis får man en kollega “inden for dørene”, og det kan være sundt at blive præsenteret for nye tanker og ideer (og det er, i dette kontrolsamfund, i øvrigt også en rigtig god kontrol af praksis ! ).
Man kan selvfølgelig også have stor glæde af erfaringer fra ældre kolleger, som vikarierer.
Reglerne om mulighed for at lave delepraksis, er ligeledes unødigt frihedsbegrænsende.
Hvis to speciallæger vil kunne få et bedre liv, ved at arbejde færre dage fx pga. af familie med småbørn eller måske for at dyrke andre interesser, bør dette være muligt ! Igen bør systemet selvfølgelig ikke udnyttes, hvilke man kunne gøre, fx ved at skulle acceptere et omsætningsloft, der svarer til enmandspraksis.
Muligheden for selv at kunne disponere, – frihed under ansvar – , ved jeg, er et stort ønske fra mange kolleger.
( dette indlæg har jeg også skrevet til forhandlingsdelegationen.)
God jul og godt nytår til alle.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantHej Thomas
Jeg er også interesseret i et nyt fiberskop.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantVi havde tilsyn 5.9 og bortset fra at vores persienner fandtes at være let støvede! ( men dog ikke så støvede, at det gav anmærkning !!), havde de 2 embedslæger ingen klagepunkter.
Selvfølgelig bør en alm undersøgelse kunne gennemføres under “stiltiende accept” – hvorfor skulle pt ellers opsøge os hvis det ikke var for at blive undersøgt ? Det samme synes jeg må gælde for alm henvisninger og rutinebehandlinger( fx cerumenfjernelse og lign. ) Ptt identificerer sig i receptionen ved sundhedskortet, og ved alm undersøgelse kalder jeg ind ved navn , men jeg indleder ikke med igen at udspørge om fuldt navn og CPR- nr . ( hvilket selvfølgelig er relevant og udføres ved prøvetagning mv. ) Jeg lagde ikke skjul på dette ved tilsynet.
Jeg er helt enig med Kim og øvrige : vi må kæmpe imod et system, der kræver en fordummende, automatiseret frase jungle, som absolut ikke øger patientsikkerheden, stjæler vores tid fra patienterne og kriminaliserer os – for jeg tror ikke, at det er muligt, at opfylde alle tåbelige formalia hver gang. Dette vil medføre at en kollega på et tidspunkt er uheldig og bliver fanget i et system for noget, som formelt er en forseelse, men som ingen andre reelt overholder.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantJeg har lige tegnet en patientforsikring via Topdanmark. Den koster 1.010 kr årligt. Selvrisiko på godt 10.000.
Jeg netop på et kursus hørt, at man, når man skal gå på pension engang, skal have en efterfølgende, lovpligtig forsikring, der skal dække eventuelle skader, som senere måtte blive anmeldt, i en periode på op til 10 år efter pensionstidspunktet. Prisen på denne i Top-Danmark skal ligge på ca ” halvdelen af gennemsnittet af de 3 sidste års præmie. Dvs. hvis man har betalt 5.000 kr. om året i 3 år, vil forsikringen koste 2.500 kr. en gang for alle.” ( uddrag fra en mail fra TopDanmark.)
På Kurset deltog en assurandør fra TRYG . Han oplyste at deres tilsvarende, lovpligtige forsikring foreløbig skal koste: den årlige præmie ” med et 0 bagefter ” . Dvs ved en årlig præmie omrk 5000 kr bliver det 50.000kr !! , som et engangsbeløb ved pensionering ! ( og nogle kollegers årlige præmie var væsentlig højere end 5000. )
Det skabte lidt røre på mødet, især eftersom ingen åbenbart er blevet oplyst om dette. Måske har assurandøren misforstået det – ellers har lægeforeningen sovet under forhandlingen.Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantTak Mikkel for en meget interessant reference. Det er åbenbart en meget komplex problematik, som ikke altid bare løses ved kirurgi! Jeg sender epikrisen.
Eva Førrisdahl Madsen
ParticipantJeg er siden sidst nået frem til, at det må dreje sig om tensor tympani myoklonier, som (yderst sjældent og kun ganske få publicerede tilfælde) kan give objektiv tinnitus, af den beskrevne type. Der angives så mange forskellige medicinske behandlingsforslag , at man må mistænke, at ingen af dem formentlig er særlig effektiv. De tilfælde, som jeg har fundet i litteraturen, er end op med kirurgisk behandling med overskæring af stapedius og tensor tympanisenen – med god effekt . Jeg har derfor henvist til ØNH Gentofte.
-
ForfatterIndlæg