Eva Førrisdahl Madsen

Tak for svaret. Det lyder selvfølgelig beroligende. Jeg finder dog at Bruun og Hjejles formulering i Privatlivspolitik for Patienter, afsnittet om opbevaringsperiode er uheldig : “… vi har pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel i journalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysningerne i så fald vil blive opbevaret til sagen er afsluttet”
Denne foremulering mere end antyder at journalerne slettes efter 10 år , med mindre der er en meget specifik grund til at bevare dem.
Jeg tror de fleste af os har denne formulering, idet vi alle har kopieret fra advokatfirmaet/foreningen, og jeg er bange for, at vi ikke vil leve op til vores egen Privatlivspolitik , hvis formuleringen ikke bliver ændret.

Overvejer at købe UL scanner.
Er der nogen, der har erfaringer – positive eller negative – med logiq V-2 UL scanner fra Abena ?
Tak for hjælpen .
Mvh Eva Førrisdahl Madsen

Vi er dd blevet akkrediteret uden nogen anmærkninger.
Så som svar til Thomas 11.12- ja, det kan lade sig gøre uden at hvert notat opfyldes af fraser om identifikation og CPR nr. mv . Men hvis alle bare bøjer nakken, vil fraserne hurtigt sætte standarten og dermed pludseligt blive til endnu et absolut krav.

Jeg er helt enig med Pia . Det er ikke et krav, at der “bevidstløst” i hver notat skal stå (en frase !!) at man informerer og pt. accepterer. Pt skal selvfølgelig informeres og acceptere operative indgreb mv .
Fx ved en behandlings – eller udredningsplan skriver jeg oftest blot : ” vi aftaler… ” . Jeg mener, at dette må være dækkende og har også fået accept af denne formulering ved vores møde med e- KVIS.

En af de store fordele og glæder ved at være i praksis frem for hospitalsansat, har været retten til selv at disponere i egen praksis. Denne fordel blev klart reduceret ved sidste overenskomst med indførelsen af et formynderisk system for vikar og delepraksis.
Ændringen var nok et resultat af, at nogle få havde misbrugt systemet.
Dette misbrug kunne forebygges ved fx at have et loft over antallet af dage/ år med vikar – men ikke ved, at man centralt fra skal bestemme, under hvilke specifikke omstændigheder, man må benytte vikar.
Vikar i praksis er ikke bare et økonomisk spørgsmål. Vikarer giver en frihed, men skaber også dynamik mellem hospitalsansatte, yngre kolleger og speciallægepraksis. Den hospitalsansatte får mulighed for at prøve at arbejde i praksis og får også større forståelse for dette arbejde, hvilket bedrer samarbejdet mellem sektorerne. I praksis får man en kollega “inden for dørene”, og det kan være sundt at blive præsenteret for nye tanker og ideer (og det er, i dette kontrolsamfund, i øvrigt også en rigtig god kontrol af praksis ! ).
Man kan selvfølgelig også have stor glæde af erfaringer fra ældre kolleger, som vikarierer.
Reglerne om mulighed for at lave delepraksis, er ligeledes unødigt frihedsbegrænsende.
Hvis to speciallæger vil kunne få et bedre liv, ved at arbejde færre dage fx pga. af familie med småbørn eller måske for at dyrke andre interesser, bør dette være muligt ! Igen bør systemet selvfølgelig ikke udnyttes, hvilke man kunne gøre, fx ved at skulle acceptere et omsætningsloft, der svarer til enmandspraksis.
Muligheden for selv at kunne disponere, – frihed under ansvar – , ved jeg, er et stort ønske fra mange kolleger.
( dette indlæg har jeg også skrevet til forhandlingsdelegationen.)
God jul og godt nytår til alle.

Vi havde tilsyn 5.9 og bortset fra at vores persienner fandtes at være let støvede! ( men dog ikke så støvede, at det gav anmærkning !!), havde de 2 embedslæger ingen klagepunkter.
Selvfølgelig bør en alm undersøgelse kunne gennemføres under “stiltiende accept” – hvorfor skulle pt ellers opsøge os hvis det ikke var for at blive undersøgt ? Det samme synes jeg må gælde for alm henvisninger og rutinebehandlinger( fx cerumenfjernelse og lign. ) Ptt identificerer sig i receptionen ved sundhedskortet, og ved alm undersøgelse kalder jeg ind ved navn , men jeg indleder ikke med igen at udspørge om fuldt navn og CPR- nr . ( hvilket selvfølgelig er relevant og udføres ved prøvetagning mv. ) Jeg lagde ikke skjul på dette ved tilsynet.
Jeg er helt enig med Kim og øvrige : vi må kæmpe imod et system, der kræver en fordummende, automatiseret frase jungle, som absolut ikke øger patientsikkerheden, stjæler vores tid fra patienterne og kriminaliserer os – for jeg tror ikke, at det er muligt, at opfylde alle tåbelige formalia hver gang. Dette vil medføre at en kollega på et tidspunkt er uheldig og bliver fanget i et system for noget, som formelt er en forseelse, men som ingen andre reelt overholder.