Niels Wagner

Kære Ditte og Tine
Jeg vil gerne aftage udstyret.
Kommer I til Dønho formøde?? Så kan I få boblerne🥂🥂🥂🥂
Kh Niels

Jeg har fået indkaldelsen fra Region H

Nu er jeg blevet podet for Covid 19.
Infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet har åbnet op for podning af sundhedspersonale fra igår.
Ring på tlf 35456330 og bestil en tid. Man kører herefter til Esther Møllers vej 6, 2100 København Ø ud for opgang 56. De kommer ud og henter en i bilen. Det tager ca 5 min. Svaret kommer på e-boks indenfor 24 t, hvis man er negativ. Er testen postiv bliver man ringet op af en infektionsmediciner.

Vær opmærksom på at 1813 først blev opmærksom på, at man kunne blive podet på RH efter jeg kontaktede dem kl 14,30. Umiddelbart vil afdelingerne i Hvidovre og Hillerød ikke pode. Jeg kender ikke status i de øvrige regioner, men har ikke indtryk af, at RH diskriminerer med bopæl i denne situation.

Jeg er nu sygemeldt fra i dag p.g.a. coronainfektion med symptomer i form at let hovedpine, ømhed i hals og tæthed i næsen, og ville normalt fortsætte hverdagen upåagtet, hvis der ikke var corona. Jeg har ikke feber eller hoste, som jo ellers er de symptomer, der primært spørges om.
Er sandsynligvis smittet af patient jeg så i mandags, og som tirsdag meldte, at han en uge tidligere havde siddet i møde med person, der nu er indlagt med coronainfektion. Der kunne også være 200 andre potentielle smittekilder.

Jeg kontaktede i dag styrelsen for patientsikkerhed for at høre om, jeg kunne blive testet, specielt fordi jeg har siddet tæt på min anæstesilæge på operationsdagen for 2 dage siden. Hun tager nu ud og bedøver børn i mange kollergers ØNH-praksis. Hun er orienteret naturligvis.

Jeg blev henvist til at tale med infektionsmedicinsk bagvagt og har forelagt problemstillingen for en overlæge på inf. med. afd. i Hvidovre.
Svaret var jævnfør de sidste retningslinier fra 12/3, at man KUN poder svært syge, potentielt indlæggelseskrævende. MEN at jeg skal betragtes som coronasmittet og være sygemeldt. Alle kolleger, som jeg (eller andre coronapatienter) har været i kontakt med, skal fortsætte med arbejde, men sygemelde sig ved mindste symptom, da debuten af Covid 19 kan være meget afdæmpet – og altså uden feber og hoste.

Sygefonden har meldt ud at kun podningsverificerede syge er berettiget til refusion. Infektionsmedicineren siger, jeg skal betragtes som smittet og sygemeldes.

Jeg har derfor stillet følgende spørgsmål til Sygefonden:

1: Bør Sygefonden ikke ændre reglerne så smittede, ikke-podede kan få refusion, jævnfør de nye retningslinier ??
(Jeg kan se på FAPS nyt af 5. marts, at der arbejdes på det, men synes lige det skulle vendes.)

2: Jeg har ikke set en retningsline for, hvornår jeg kan raskmeldes. Er det når jeg er symptomfri, eller X antal dage efter, at jeg er symptomfri. Det bliver næppe muligt at få en test, der verificerer status som rask.
Har sundhedsstyrelse meldt ud, hvornår smittet sundhedspersonale må starte igen?

MVH Niels Wagner

Vi er med på mini-spir
Tak for initiativ og research.
Mvh Niels & Niels Helsingør

Svar til Anders og spørgsmål til de vidende

Vi er langt med akkrediteringsarbejdet, som jo langt overvejende løfter barren, men det giver også nogle frustrationer som hos Anders.

Juridisk har surveyeren vel ret angående information om bivirkninger jævnfør nedenstående , som jeg har sakset fra Institut for Rationel Medicin og promed.dk. Teksten kan også tolkes, som at der er basis for en vurdering af mængden af den relevante information.

Jeg har aldrig set en så detaljeret information i nogen journal eller epikrise, men det er måske bare udtryk for at loven ikke følges.
Er der nogen I Dønho, der beskriver alle nedenstående bivirkninger og dokumenterer det? Hvad er den god faglige norm i vores speciale?

Er Anders surveyer på linie med IKAS? Har andre mødt krav om at dokumentere information om anafylaksi?

Angående identifikation:
Da vi havde besøg af SST for to år siden var det nok at patienten identitificerede sig med sygesikringskort i receptionen. Det var så ikke nødvendigt at skrive noget i journalen ved almindelige konsultationer.
Jeg anerkender, at det skal udføres ved 1. gangsbesøg, operation og prøvetagning etc. men det virker jo svært distancerende, når det skal anføres hos “stamgæster” man har kendt I årevis , bekendte , familie etc.
Er dette krav også gældende for de patienter, hvor de er åbenlyst velkendte. Hvis ja – gør vi det så for patientsikkerheden eller for surveyerens skyld?
Jeg mener, at fornuften fortsat bør være gældende. Er det en misforståelse?

MVH Niels Wagner

Promed.dk Bivirkninger ved Vepicombin
Almindelige (1-10%) Diarré, Kvalme.
Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Stomatitis.
Artralgi.
Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme.
Sjældne (0,01-0,1%) Anafylaktisk reaktion.
Meget sjældne (< 0,01%) Agranulocytose, Hæmolytisk anæmi, Trombocytopeni.

Juridiske krav
Den juridiske baggrund for pligten til at oplyse om bivirkninger slås blandt andet fast i sundhedslovens §16. Det præciseres nærmere i »Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.«. Her står, at der altid skal informeres om alvorlige, hyppigt forekommende bivirkninger. Hvis de alvorlige bivirkninger er sjældent forekommende, skal der ofte informeres. Ligeledes skal der for bagatelagtige hyppigt forekommende bivirkninger ofte informeres. Bagatelagtige bivirkninger, der er sjældne, behøver lægen til gengæld som udgangspunkt ikke informere om. Vejledningen skriver også, at oplysningerne og omfanget heraf må hvile på den gældende, gode faglige norm på området, samt at man skal tage udgangspunkt i, hvad der er væsentligt og relevant for patienten at vide.

Hvordan kan der informeres ud fra oplysningerne i produktresumeet?
Der er ingen hjælp, når klinikeren skal overveje, hvilke bivirkninger det er relevant at oplyse om. Eneste undtagelse er produktresumeets afsnit »Beskrivelse af udvalgte bivirkninger«, hvor særligt kritiske bivirkninger kan have supplerende detaljer omkring bivirkningsfrekvenser i placebogruppen, eksponeringstid eller andre relevante forhold.
Kategoriseringen af bivirkninger sker som nævnt typisk alene på baggrund af hyppigheden af bivirkninger, som gruppen i aktiv behandling oplever. En meget stor del af de symptomer, der klassificeres som bivirkninger, vil dog også opleves af placebogruppen. Generelt skal patienten kun informeres om en bivirkning fra produktresumeet, hvis den angivne frekvens skønnes at være hyppigere end for en kontrolgruppe. Klinikeren må altså selv skønne, hvor hyppigt dette er, men undertiden findes data i den videnskabelig litteratur eller den rapport, der er lavet ved godkendelsen af lægemidlet (fx EPAR), i praksis er dette dog svært at bruge for klinikeren.

Meget almindelige bivirkninger (>10% af patienterne) bør patienterne som udgangspunkt altid informeres om. For almindelige bivirkninger (>1%) bør der fokuseres på de bivirkninger, hvor det er vigtigt, at patienterne søger læge og stopper behandlingen, for at tilstanden ikke udvikler sig, eller henvender sig fremfor blot at stoppe med at tage medicinen. Alvorlige bivirkninger, der bl.a. er defineret som bivirkninger, der kræver indlæggelse, skal patienten informeres om, såvel hvis de er almindelige, som ikke-almindelige (>0,1%). Det er ofte vigtigt, at patienten holder op med at tage medicinen, allerede før de bliver set af en læge.

For sjældne bivirkninger (>0,01-0,1%) skal kun alvorlige bivirkninger nævnes og især, hvis det har en konsekvens, der ligger udover den generelle anbefaling om at stoppe medicinindtagelse og søge læge, hvis patienten får det dårligt af medicinen. Meget sjældne bivirkninger bør som hovedregel ikke nævnes. 
Patienterne kan også opfordres til at læse indlægssedlen inden behandlingsstart. Den er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der er dog også her et mylder af information inklusive oplysninger om bivirkninger, så det er et åbent spørgsmål, om det er forståeligt og meningsfyldt for patienten.

Jeg har fået tilbud på Melag Vacuklav 24B+ autoklave type B med 3 bakker. Indre mål 47 x 25 cm.
Velegnet også til rørformede instrumenter og endoskoper.
pris 56.125 inkl moms. Normalpris ca 72.000kr
Dyrt,men angiveligt fremtidssikret ogskulle overholde alle krav til akkreditering.
Niels Wagner
Helsingør.
PS til Mikkel. Hvad er indre mål på din?? Pris ??

Jeg købte en Mindray M7 for 6 mdr siden til 137.000 kr inkl moms. Normalpris var 225.000 med moms.
Den er bærbar, supergod og har en billedekvalitet for Smp, som er bedre end de store UL apparater jeg kender på Hillerød sygehus og Valdemar privathospital. Grunden til prisnedslaget var at Hitatchi krævede at forhandleren skulle af med Mindray, da han ikke måtte sælge andre produkter. man kan nok finde en anden forhandler.
Den kan besigtiges i min klinik på Strandgade 64 1.sal, helsingør – gerne i.f.m. min reception 10/1 2014 14-18.
Jeg ved ikke hvem der sælger den nu, men interesserede kunne nok finde en anden forhandler og pris.
MVH Niels Wagner