Danish ENT Academy Obstructive Sleep Apnea Symposium 2026
Aarhus, 27.–28. august 2026
Danish ENT Academy (DENTA) inviterer til et tværfagligt symposium med fokus på moderne diagnostik og kirurgisk behandling af obstruktiv søvnapnø (OSA) hos både voksne og børn.
Symposiet henvender sig til praktiserende speciallæger i ØNH, hospitalslæger, yngre læger samt specialiserede sygeplejersker og øvrige faggrupper med interesse for søvnmedicin og søvnkirurgi.
Programmet vil blandt andet omhandle:
- Drug-Induced Sleep Endoscopy (DISE) og airway phenotyping
- Kirurgisk behandling af OSA og multilevel approaches
- Hypoglossus-nervestimulation
- Pædiatrisk OSA
- Mandibular advancement og ortodontiske behandlingsmuligheder
- CRM-fortolkning og søvndiagnostik
- Tværfaglig håndtering af komplekse OSA-patienter
Der vil være oplæg fra både danske og internationale eksperter inden for søvnmedicin, søvnkirurgi og diagnostik.
Som noget særligt vil symposiet også inkludere en praktisk og klinisk orienteret parallel session med fokus på:
- Klinisk aflæsning af cardio-respiratory monitoring (CRM)
- Artefakter og fejlkilder i rådata
- Begrænsninger ved autoscore
- Case-baserede diskussioner fra klinisk praksis
Sessionen er særligt relevant for klinikere og personale, der arbejder aktivt med søvnundersøgelser og ønsker større indsigt i den manuelle vurdering af CRM-data.
Der vil desuden være mulighed for indsendelse af abstracts og posterpræsentationer.
Symposiet afholdes på ARoS Kunstmuseum i Aarhus.
Læs mere og se programmet her:
https://entdenmark.com/sleep-apnea/
