Pia Juul Skov

Som I selv skriver står det ikke konkret i overenskomsten. Der har ikke været nogen sager på det endnu.

Hvis der ikke er infektion bare bare fugtige øre kan Protopic være en mulighed. Det foto sensibilisere men er ikke noget problem når det anvendes inde i øregangen. Det er en salve 0.1 %

Vi sender som pdf fil til høreklinikken. Så region syd kan ihvertfald der. De vil også gerne sende retur på samme facon

Jeg vil meget gerne skrive under. [email protected]

Det er ikke nødvendigt med den model hvis man ikke har arbejdskanal

Kære Mikkel

Jeg har på et tidspunkt arbejdet sammen med Mats Bende fra ( lund ) han har lavet et kit til testning af lugtesansen som er baseret på den skandinaviske lugtesans. Der kan man sige noget om kvalitet ikke kvantitet.
Bibi Lange fra OUH har i sin Ph. D. anvendt et tysk kit og har us. lugtesans på mange af de pt. der indgår i hendes projekt om kronisk rhinit pt.
Det er noget vanskelligt at opnå ideel forhold da der er uhyggeligt mange yder omstændigheder der influere på lugtesansen.
Derfor bruger man stort set aldrig kvinder til duft paneller da man bl.a. skal have stabil hormon status. 🙂

Vores ydelses system er for mange af ydelserne af ældre dato. Historisk set er ydelsen for fiberskopi måske meget fin. Ved en kommende modernisering af specialet kan det være, at der skal kigges på den interne fordeling af “vores pengekasse”.
Det er korrekt at det tager tid at foretage en UL us. Ofte vil der ligeledes netop være koblet med netop fiberskopi.

Kære Jesper

De kommende overenskomst forhandlinger er de generelle og ikke for vores speciale alene. Den slags forhandlinger vil foregår i en fuld modernisering.
Men tusind tak for input men vi kan ikke love action med det samme. Desværre

Kære Alle

Jeg har talt med embedslæge Henrik L Hansen vedr. søvnapnøe pt. Han henviste til nedforstående FAQ. FAQ betyder Frequently Asked Questions.
Han forventer at de nuværende regler skal justeres.
Til vores formøde vil enten han eller en kollega deltage, så vi kan få præciseret hvorledes vi skal forholde os.

FAQ’s – søvnforstyrrelser og kørekort
1. Det fremgår, at der ved søvnapnø og ESS > 15 bør foreligge en udtalelse om føreregnethed. Er
dette uafhængigt af AHI indexet, således det gælder alle personer der scorer > 15 på ESS?
Svar: Ansøgere, der lider af søvnapnø i middelsvær til svær grad (Apnø-hypopnø indeks (AHI) over 15) skal
anvende natlig CPAP for at kunne få kørekort. Det fremgår også, at en score på større end 15 på Epworth
Sleepyness Scale (ESS) er ensbetydende med søvnapnø i middelsvær grad. Svaret må derfor være, at der
hos patienter med en ESS score over 15 bør foretages søvnundersøgelse, og det aktuelle AHI index skal
oplyses. Det må forstås på den måde, at hvis der er en score på ESS større end 15, så vil dette medføre, at
personen ikke kan få kørekort med mindre en natlig søvnundersøgelse viser, at det aktuelle AHI index er
mindre end 15, hvorved det afkræftes, at der foreligger en middel til svær søvnapnø.
2. Ved anden behandling end CPAP kræves dokumentation for, at ESS falder til under 15. Samme
dokumentation kræves åbenbart ikke ved CPAP behandling. Hvorfor ikke ?
Svar: Ved CPAP behandling kræves det, at AHI skal være under 15 for kørekort til gruppe 1 og under 10 for
kørekort til gruppe 2. Ved CPAP-behandling tages der primært udgangspunkt AHI. Argumentationen for
dette fremgår af svaret på spørgsmål 1.
3. For både gruppe 1 og gruppe 2 anføres, at fortsat bilkørsel som betingelse kræver daglig brug af
CPAP. Men dokumentationskravet er kun et forbrug på > 4 timer pr. nat i > 70 % af tiden.
Hvordan dokumenterer vi så, at personen overholder betingelserne om dagligt brug ?
Svar: Svaret er det samme som anført til spørgsmål 2, dvs. AHI skal være under 15 for kørekort til gruppe 1
og under 10 for kørekort til gruppe 2.
4. Ifølge vejledningen kan alle både i gr. 1 og 2 føre bil ved AHI < 15 uden behandling. For gr. 2 med
AHI > 15 kræves en skærpet behandlingseffekt, så de kommer < 10. Men hvis de havde en
udgangsværdi på 14 måtte de så gerne køre bil uden behandling. Eller skal det forstås anderledes
?
Svar: Det er korrekt, at efter vejledningen kan man få kørekort til gruppe 1 og gruppe 2, hvis der er en AHI
mindre end 15 uden behandling. Dette forudsætter, at der ikke er klare kliniske symptomer, der indicerer
udtalt dagtræthed og/eller søvnanfald om dagen. I disse tilfælde vil der sædvanligvis ikke kunne anbefales
kørekort, uanset hvilket AHI ansøgeren har.
Det er korrekt, at det i vejledningen kræves, at ansøgere til gruppe 2 skal have en behandlingseffekt, som
kommer under 10. Grunden til dette er, at det ikke giver nogen mening at anbefale kørekort ved en
behandlingseffekt, der fx består i ændring af AHI fra 16 til 14, idet dette må ligge indenfor
måleusikkerheden. Formuleringen i Vejledningen er ikke optimal. For gruppe 2 gælder, at AHI sædvanligvis
skal være under 10 uden behandling.
5. I sidste afsnit om respirationsinsufficiens og iltbehandling står:” For ansøgere til katagori B
kræves……” Så vidt jeg kan se i oversigten i pkt. 1.5. er kategori B personbil og erhvervskørsel B.
Med hvad med busser, lastbiler og de andre. Gælder reglen ikke her ?
Svar: Patienter i iltbehandling vil kun kunne opnå kørekort til almindelig Kategori B, og vil ikke kunne udvide
det til Erhvervsmæssig personbefordring (taxa) eller til andre Grp. 2 kategorier (lastbil, bus).
6. “…er kravet en benyttelsesgrad af CPAP(Continuous Positive Airway Pressure)-apparatur på
mindst 4 timer per døgn i 70 % af dagene og tilstrækkelig behandlingseffekt (dokumenteret ved
AHI under 15). Såfremt ansøger kan dokumentere dette, anbefaler Sundhedsstyrelsen
sædvanligvis kørekort (til gruppe 1 kategorier) for 2 år på vilkår om dagligt brug af
CPAP(Continuous Positive Airway Pressure)-apparatur og med årlig kontrol af benyttelsesgrad og
behandlingseffekt hos den behandlingsansvarlige læge eller afdeling.”
Vil det sige, at vi skal kontrollere alle vores ptt. mindst en gang om året? Hvis svaret er ja, er det så
acceptabel med en datakontrol af pt. forløb fra SD- kortet, som gemmer 1 års data?
Svar: En datakontrol fra apparatet kunne være dækkende, suppleret med den faglige (lægelige) vurdering
af behandlingen. Vurderingen gælder om tilstanden fortsat er velbehandlet, så patienten ved føring af
motorkøretøj ikke vil kunne udgøre en risiko for færdselssikkerheden, jf. §44. Vurderingen kan delegeres til
f.eks. en sygeplejerske, jf. regler om medhjælp.
7. ” Ved anden behandling end CPAP(Continuous Positive Airway Pressure)-apparatur, f.eks.
tandskinne (mandibular advancement devices), kirurgisk behandling (operation) eller vægt tab,
vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kunne anbefale kørekort for 1 år såfremt der ved en aktuel
søvnundersøgelse er dokumenteret sikker effekt af behandlingen (dvs. AHI index under 10, samt
ophør af dagtræthed og eller søvnanfald om dagen (dvs. ESS bør være under 15).”
Hvad sker her , efter 1 år er gået? Skal disse ptt. dokumentere effekten af behandlingen hvert år for at
få fornyet deres kørekort? Og kræver det en ny polygrafi/ polysomnografi hver gang?
Svar: Det vil ikke være praktisk muligt at kræve, at alle, der havde fået foretaget en anden behandling end
CPAP, skulle til natlig søvnpolygrafi/polysomnografi med årlige mellemrum. Her må det være en lægelig
vurdering, om tilstanden fortsat er af en sådan karakter, at patienten ikke som fører af motorkøretøj udgør
en risiko for færdselssikkerheden. Hvis man er i tvivl om dette, så må patienten henvises til en ny
polysomnografi på relevant laboratorium/afdeling.

I forbindelse med de moderniserede ydelser kan jeg forstå, at der har været lidt usikkerhed vedr. CRM registrering. Der står i ydelsen, at man skal være oplært/uddannet.
Med det er der tænkt, at man har kendskab/viden til/om søvn forstyrrelse herunder især søvn apnøe. Man skal være oplært i det aktuelle udstyr man har erhvervet sig til undersøgelse.
Hvis I har tvivls spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte mig.

Kære Johnny og andre.

Det var bestemt ikke for at lukke diskussionen , men bare for at påpege fakta.
Jeg synes som alle at mere frihed kunne være ønskelig, men omvendt ser jeg os på mange måder som en overmåde priviligeret gruppe.
Vi har som Mikkel helt korrekt beskriver det meget lille risiko, men til gengæld meget stor sikkerhed. Vi er set i historiske perspektiv set en gruppe af entreprenører. Det er jo dejligt, at der er en gruppe af kollegaer, der har så meget initiativ og ønske om vækst.
Men vi må erkende at regionerne lige nu er under økonomisk pres ( som mange andre når vi ser os omkring i verden). Det betyder, at de ikke nødvendigvis har mulighed for eller ønsker at bruge flere midler i vores sektor end det aftalte. Omvendt var 2010 historisk det år med den største omsætning nogensinde og det er ikke noget dårligt udgangs punkt. Vi må stadig øge vores omsætning med 1 % og set over årerne bagud har gennemsnittet været 2 %. Altså kun en lille opbremsning.
Da vi stadig har muligehd for at have vikarer og som noget uddannelseslæger ser jeg ikke noget egentlig rekrutterings problem.
Vi ser frem til de kommende overenskomst forhandling der jo som nævnt i formands retningen er udskudt efter ønske fra RLTN grundet de igangværende forhandlinger med PLO.

Glædelig jul og godt nytår.

Det er intet nyt i aftalen om brug af vikar. Det er en gammel regel der blot bliver håndhævet nu. Ligesom der heller ikke er noget nyt i at regler bliver brudt og der derfor til tider bliver strammet op.
Det er til gengæld velkendt, at der ikke er den store fortjeneste i at have vikar.
Det faktum at der ikke er flere der respondere er ikke ensbetydende med at de er ligeglade. Men det er jo ikke nogen ny diskussion og der er intet i denne verden der bliver rigtig af at blive gentaget…..

Kære Alle

Lige en præcisering af arbejdesgang og krav omkring honorering ag UL scanning

Alle der har relevante kurser skal indsende dokumentation herfor til DØNHO´s bestyrelse ( [email protected]) såfremt dit kursus opfylder nedenstående vil vi sende besked herom til pågældende region. Du vil herefter kunne tage honoraret. Mht. A-Kurser er det KUN de læger der har været på A kursus fra 2013 og frem der har den nødvendige kompetence.
Der er nye kurser på vej i foråret.
Kompetencekrav:
Ydelsen kan kun anvendes under forudsætning af gennemført ultralydskursus målrettet oto-rhino-laryngologi (DEGUM kursus), gennemført A-kursus i ultralyd i forbindelse med speciallægeuddannelse til oto-rhino-laryngologi eller lign.
Man må forvente at speciallægen løbende følger udviklingen på området og om nødvendigt videreuddanner sig.
Brug af ydelsen kræver individuel godkendelse af DØNHO.